En sund og aktiv hverdag med din firbenede ven

20. juni / admin Kategori

editorial

Det er ikke nogen hemmelighed, at motion og sund kost er vigtigt for vores livskvalitet. Det er bl.a. gennem motion, at vi kan holde vores kroppe sunde og stærke, og det er gennem kosten, at vi kan give kroppen de vitaminer og næringsstoffer, den har brug for. Det samme gælder for din hund. Den har, ligesom du, behov for både motion og den rette kost.

Det gode ved vores firbenede venner er, at de kan spille en stor rolle når det gælder vores daglige motion. Med en hund er du nødt til at komme op af sofaen, få skoene på, klikke hundesnoren i halsbåndet og så ud på en rask gåtur. Du finder et stort udvalg af udstyr til både hunde og katte hos Canem.

canem

Sundhed i hundehøjde

De fleste af os ved nogenlunde, om vi er sunde eller ej. Men hvordan ved vi egentlig, om vores hund er sund? En af de ting, der ret tydeligt giver os en indikation på vores hunds sundhed, er dens hud og dens pels. Pelsen bør være skinnende, både hos racer med kort pels, lang pels og kruset pels. Pelsen bør desuden ikke have en stærk lugt, og pelsen bør være ensartet over hele kroppen.

Det er også en god idé at holde øje med at hundens afføring har en solid form, og ikke er for blød eller kommer ud i små knolde. Hundens fordøjelse siger nemlig også noget om dens overordnede sundhedstilstand. Du bør forhøre dig hos din dyrlæge, hvis du er det mindste i tvivl om, hvilken type foder, du bør give din hund.

Der findes uendeligt mange valgmuligheder når det gælder hundefoder. Nogle vælger sågar at fodre deres hund med råt kød. Det kan være en jungle at finde rundt i, og det er derfor en god idé at forhøre dig hos folk, der har indgående kendskab til hundefoder.

Dyrk de gode vaner

Når du har fundet ud af, hvad der virker for dig, ift. kost og motion, er det vigtigt at fastholde de gode vaner. Sørg for at komme ind i en god rytme, hvor det at fokusere på din egen og på din hunds sundhed, bliver en naturlig del af din hverdag.

På den måde vil jeres partnerskab bedre kunne udvikle sig, i og med at I bruger tid sammen, samtidig med at jeres grundlæggende behov bliver dækket. Både dig og din hund fortjener at kunne være den bedste version af jer selv.